De tre store etapeløb

De tre store etapeløb

I løbet af et kalenderår, er der en række etapeløb med forskellige længder. De mest kendte af de tre store etapeløb, er helt uden tvivl, Tour de France. Mange betragter også Tour de France, som det mest pretigefyldte løb, men mange betrager Giro d'Italia og Vuelta a Espana, som de hårdeste.


Både Giroen og Vueltaen er hårdere end Tour de France, da der ofte er bjergrige etaper i den første uge af løbene, hvor der ofte er afslutning på nogle meget skarpe bakker med stigningsprocenter op til 18-20%. Ud over det, er mange af etaperne også stærkt kuperede, hvilket betyder at der ikke er så mange sprinteretaper, som i f.eks. Tour de France. Et etapeløb er et cykelløb, der er opdelt i flere enkeltstående cykelløb. Den samlede vinder er den rytter, der gennemfører alle etaper i sammenlagt kortest tid. Hver enkelt etape afvikles som et almindeligt cykelløb, og etapevinderen hyldes efter etapen ligesom den førende rytter.

Sidste års vinder, Vincenzo Nibali

Flere cykelryttere og cykelhold planlægger deres sæson efter at få succes i et af de tre store etapeløb – og en sejr er ensbetydende med en sikker plads i historiebøgerne blandt cykelsportens største navne.

De tre store etapeløb, Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España, adskiller sig fra de øvrige på grund af deres længde og varighed. Over tre uger kæmper rytterne sig gennem varierende landskaber. De tre store etapeløb giver langt flere point på UCIs World Cup-rangliste end årets øvrige etapeløb Tour de France-vinderen tildeles 200 World mens vinderen af Giro d’Italia og Vuelta a España får 170. Til sammenligning får vinderen af et af de øvrige 11 pointgivende etapeløb (fx. Schweiz Rundt eller Paris-Nice) 100 point. Dette er naturligvis også medvirkende til, at de tre etapeløb er de mest prestigefyldte og vigtigste i løbet af en sæson.

De enkelte etaper kan desuden være enkeltstartsetaper, hvor rytterne kører en-og-og på en kortere rute end sædvanligt. Der holdes ofte også en holdtidskørsel, hvor de enkelte hold kører alene. Holdene, der deltager, er firmahold, og de hold, der har UCI Licens, er forpligtede til at stille til start. Derudover inviteres gerne et par ekstra hold, som arrangørerne gerne vil have med. I Tour de France inviteres eksempelvis gerne 4 franske hold med – for at vise de franske farver. Holdene stiller til start med 9 ryttere.

Den samlede konkurrence i et etapeløb kaldes Klassement’et, og at vinde den konkurrence er naturligvis det største. For at en rytter kan gøre sig håb om at vinde klassementet, skal han være stærk i både enkeltstartsdisciplinen og i bjergene, der er de to vigtigste elementer i forhold til det samlede klassement. Det er nemlig her, man potentielt kan tabe og vinde meget tid i forhold til konkurrenterne.

Det er dog bestemt ikke alle hold, der råder over en såkaldt klassement-rytter. Heldigvis indgår der også en del mindre konkurrencer i løbet, udover naturligvis de enkelte etaper, så der er flere muligheder for at vælge en bestemt taktik at køre efter og konkurrere i de konkurrencer, hvor man mener at ens ryttere kan gøre en forskel.

Undervejs i et etapeløb iklædes de førende rytter i en bestemt farve trøje, der repræsenterer i de enkelte konkurrencer. Lad os kigge på disse trøjer:

  • Førertrøjen:
  • Førertrøjen bæres af den rytter, der fører løbet sammenlagt – altså den rytter der har brugt mindst tid på alle etaperne samlet set. Farven på førertrøjen er forskelligt fra Tour de France til Giro d'Italia og Vuelta a Espana. I Touren, er den gul, i Giroen er den lyserød og i Vueltaen, er den rød.
  • Bjergtrøjen:
  • Bjergtrøjen bæres af den rytter, der har opnået flest point på de stigninger, der indgår i bjergkonkurrencen. Det er typisk de små, lette ryttere, der dyster i bjergkonkurrencen. Bjergtrøjen i Tour de France er polka-dot-farvet (røde og hvide prikker), i Giroen er den blå, mens den i Vueltaen er blå-prikket.
  • Pointtrøjen:
  • Pointtrøjen er sprinternes konkurrence. Pointkonkurrencen afvikles på de flade etaper, og der gives point for indlagte spurter undervejs på etapen, men der gives naturligvis langt flere point til etapevinderen. I Tour de France er pointtrøjen grøn, i Giroen er den rød (Maglia rosso) mens den Vueltaen er grøn som i Tour de France.
  • Ungdomstrøjen:
  • Ungdomstrøjen bæres af klassements bedst placerede rytter under 25 år. I Tour de France er trøjen Hvid. Andy Schleck har vundet den tre gange i Tour de France, 2008, 2009 og 2010, og i Giro d'Italia 2008.